
Brætspil findes i et hav af udgaver og varianter. Uden at kende det nøjagtige antal kan vi godt sige, at vi taler i tusindvis. Hvert år udkommer der nye spil. Det kan både være spil, som er udviklet fra bunden og baseret på en helt ny ide. Det kan også være varianter af gamle klassiske spil som fx Trivial Pursuit, som findes i mange varianter. Det samme gør sig gældende for klassikeren Monopoly, som også findes i vildt mange udgaver.
Indhold
Hvad er det gode ved brætspil?
Det gode ved brætspil er, at det er sjovt og hyggeligt samvær på en anden måde end, hvis du sidder og ser TV eller spiller Fortnite over nettet. De positive sociale relationer, der kan opstå ved at se en film sammen eller over nettet, skal bestemt ikke disses her. Herfra blot et ønske om at huske det værdifulde alternativ, som brætspil tilbyder i forhold til de blå skærme (TV, Ipad, mobil etc.). Blå skærme kan godt have en tendens til at overtage al ens fritid for nogles vedkommende, og der findes bare så mange gode alternativer.
Kan man blive for gammel til brætspil?
Nej ikke rigtigt! Der findes jo både gamle og nyere brætspil specielt rettet til voksne og dem kan man jo kaste sig over. Af eksempler på nogle af de nyere populære voksenspil kan nævnes Hint blevet meget populært. Det anbefales fra 15 år og opefter og findes i to udgaver med forskellige kategorier og spørgsmål. Et spil, som musikquizzen nyder også stor popularitet og anbefales fra 16 år. Det er baseret på det populære program fra P3.
Er brætspil ikke bare ”noget gammeldags noget”?
Jo på en måde, men på den gode måde 😊 Eksistensen af brætspil går langt tilbage i tiden, men er bestemt ikke på vej udi glemslens tåger. Backgammon er f.eks. et af verdens mest kendte spil og menes at gå ca. 5000 år tilbage i tiden, hvor det første gang blev spillet i det, som vi i dag kender som Irak.
Skak er nogle gange fejlagtigt blevet omtalt som verdens ældste brætspil. Det er dog ikke sandt, selv om det med 1400 år på bagen må siges at være en af de gamle helt store klassikere. Så selv om skak er et gammelt brætspil, så er det dog ikke verdens ældste. En bedre kandidat til titlen som verdens ældste brætspil er backgammon. Det er stensikkert et af verdens ældste spil, hvis det ikke ligefrem er det ældste.
Guldbrikken – en pris til de bedste brætspil eller kortspil
Enhver branche med respekt for sig selv har selvfølgelig nogle priser, som skal uddeles. Hvert år uddeles i Danmark Guldbrikken til en række spil inddelt i kategorierne: børnespil, familiespil, voksenspil og selskabspil. Der er forskellige krav til spillene. Fx skal til brætspillene nomineret i kategorien Børnespil medfølge regler på dansk. Der nomineres højst 4 spil i hver kategori.
Desuden uddeles Juryens Special Pris til et brætspil eller kortspil med særlige originale kvaliteter. Juryen kårer også Årets Kenderspil, som er rettet mod større, dybere og mere komplekse brætspil, som er gode til de garvede kendere eller spillere af brætspil.
Hvad det vigtigste ved brætspil?
Det findes der sikkert nok mange svar på. Nogle tænker måske, at det skal have overlevet tidens tand som skak eller backgammon. At et brætspil modtager Guldbrikken eller en anden pris må sikkert også være en dejlig anerkendelse og i en vis udstrækning forhåbentligt også en kvalitetsstempling af spillet. Svaret herfra er, at det vigtigste ved brætspil er det sociale aspekt, når der tænkes tilbage på de gode stunder med venner og mange gode grin, som opstår omkring brætspil.

Leave a Reply