24-timers TV fra Folketinget

Oct 6th, 2009 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: Uncategorized

Den anden tirsdag i oktober åbner Folketinget, og den 1. november får Danmark – sammen med det digitale sendenet – en ny, landsdækkende TV-kanal med 24 timers TV fra Folketinget.

42t7--Folketinget3 Fagbladet Monitor har som det første medie været bag kulisserne.
Peter Seehausen fra firmaet Studios færdes hjemmevant på Christiansborg. Ikke fordi han er folkevalgt, men fordi Studios er valgt til at implementere Folketingets nye 24-timers TV-kanal, der fra den 1. november vil nå ud i alle kroge af kongeriget via det digitale sendenet.
Den nye TV-kanal er dog fuldt funktionsdygtig nu og er blevet testet i forbindelse med de finanslovsforhandlinger, der allerede ér gået i gang. Perioden fra Folktingets åbning og frem til den landsdækkende premiere kan man kalde for en indkøringsperiode, men ifølge Peter Seehausen virker alt, som det skal.
“Det har været ualmindeligt spændende at arbejde på Christiansborg, for det er jo ikke en bygning som så mange andre. Her findes ingen nemme løsninger, og selv om der måske ”bare” skal etableres forbindelse mellem to rum, som er ganske tæt på hinanden, kan det af arkitektoniske årsager sagtens betyde, at der skal trækkes flere hundrede meter kabel”, siger Peter Seehausen til fagbladet Monitor

Syv kameraer i Folketingssalen
Her er ingen ”hovsa-løsninger”, og her er ikke boret ret gennem en væg bare fordi, man kan. Christiansborg emmer af historie, og den moderne teknologi er altså installeret med dyb respekt for denne, men det at skulle etablere en komplet TV-station fra bunden har været en kæmpeopgave.

Netop fordi kabelvejene kan være både snoede og uransagelige, har man valgt en fiberløsning, både for at sikre det mest optimale signal og for at gøre det nemt at skjule de mange kabler. En stribe krydsfelter er etableret rundt omkring på ”Borgen”, hvilket blandt andet gøre det nemt og hurtigt at etablere sending fra rum, der ikke er dækket med kameraer.

Selve Folketingssalen er udstyret med syv kameraer, mens Landstingssalen er udstyret med fem og den såkaldte Europaudvalgsmødelokalet er udstyret med andre fem. Da man imidlertid også skal kunne dække forskellige udvalgsmøder, bliver der givet god brug for det mobilsæt, man også råder over og som nemt kan transporteres rundt i en flightcase.

Del med dine venner:
  • Print this article!
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • E-mail this story to a friend!
  • Live
  • LinkedIn
  • TwitThis




Kommenter