Den store olympiske folkefest, Copenhagen Countdown

Oct 2nd, 2009 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: BREAKING NEWS, Indland, Underholdning

Den store olympiske folkefest, Copenhagen Countdown, fortsætter i dag fredag på Rådhuspladsen, og det bliver en kæmpe fest med masser af show, musik og sjove aktiviteter for hele familien.

11042817 Der er dømt OL-fest i disse dage, når Rådhuspladsen danner rammen om et stort arrangement, der kulminerer med afsløringen af værtsbyen for OL i 2016 på storskærme.
Alle, der har lyst, får mulighed for at se eller prøve et væld af forskellige aktiviteter som bmx, volleyball, squash, karate, streetbasket, hockey, kajak og mange flere, mens kunstnere som Aqua, D-A-D og Medina sørger for den musikalske underholdning.

Danmarks Idræts-Forbund, der er medarrangør af Copenhagen Countdown, opfordrer københavnerne til at tage del i folkefesten.

»Dette er en enestående begivenhed, og vi håber, at så mange som muligt har lyst til at deltage i festlighederne inde på Rådhuspladsen,« lyder det fra direktør i Danmarks Idræts-Forbund, Karl Chr. Koch, som håber, at den danske befolkning i de kommende dage får et øget kendskab til de olympiske værdier. 

»Vi vil gerne vise befolkningen, hvad IOC også er. Det er ikke kun OL, det er også idrætter på andre niveauer, og mange af vores specialforbund har virkelig anstrengt sig for at vise netop deres idrætsgren frem på en attraktiv måde i disse dage,« siger Karl Chr. Koch.

Læs om hele programmet på www.2009olympiccongress.com.

Del med dine venner:
  • Print this article!
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • E-mail this story to a friend!
  • Live
  • LinkedIn
  • TwitThis
Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,



Kommenter