Copenhagen Countdown går i luften torsdag – på Rådhuspladsen
Sep 30th, 2009 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: IndlandVed den store OL-fest Copenhagen Countdown 1. og 2. oktober på Rådhuspladsen kan alle opleve et væld af sportsgrene. Festlighederne bygger op til IOC’s valg af værtsby for OL i 2016.
På Rådhuspladsen torsdag og fredag er der med ”Copenhagen Countdown” dømt OL-fest.
Alle får her mulighed for at se eller prøve et hav af sportsaktiviteter og opleve gratis koncerter med D-A-D, Aqua, Medina, Laid Back, Miss Mukupa og mange flere. Se programmet nederst.
På Rådhuspladsens storskærm fredag den 2. oktober kan publikum følge kandidatbyernes præsentationer live fra Bella Center og efterfølgende annonceringen af vinderbyen – Chicago, Tokyo, Rio de Janeiro eller Madrid.
Kom og oplev street soccer, bmx, volleyball, squash, karate, softball, roning, trampolinspring, gymnastik, streetbasket, vægtløftning, taekwondo, judo, kørestolsrugby, hockey, quianball, kajak, sæbekasseløb, dans, fægtning og meget andet.
Program
Torsdag den 1. oktober
Kl. 13:00 Masser af sportsaktiviteter og sceneshow på Rådhuspladsen. VIP cykelturen Copenhagen Bike Tour ankommer til pladsen.
Kl. 19:00 Gratis koncerter med Turbo weekend, Faggot Ferries og DJ Mike Sheridan
Kl. 21:30 Pladsen lukker
Fredag den 2. oktober
Kl. 9:00 Følg de fire byers (Chicago, Tokyo, Rio og Madrid) præsentationer live fra Bella Center på Rådhuspladsens storskærm.
Kl. 13:00 Masser sportsaktiviteter på pladsen og scenen samt DJ
Kl. 17:30 Musik med DJ Noize
Jooks, Rasmus Seebach og Laid Back
Kl. 18:00 AQUA
Kl. 18:30 Vinderen af OL 2016 – live fra Bella Centeret
Kl. 19:00 D-A-D
Kl. 19:30 Medina, Rune RK feat. Miss Mukupa, Morten Breum feat.
Ida Corr, Camille Jones
Kl. 21:00 Festen slutter

