Danmarks største strandfest på DR1

Jun 25th, 2009 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: TV

27.000 feststemte gæster besøgte i år Danmarks største strandfest – Skive Beach Party. På DR1 – Lørdag 27. juni kl. 19.30 – kan seerne få sand mellem tæerne, når Boogievært Jeppe Voldum afprøver de mange sider af festivallivet.

DR1s Boogievært Jeppe Voldum har pakket tasken og sat kursen mod Skive for at deltage i Danmarks tredjestørste musikfestival – Skive Beach Party 2009. Jeppes opgave er, at finde ud af, hvorfor folk tager til festivaler – og hvilke jobs, der egentlig gemmer sig bag sådan et stort arrangement.

Jeppe kommer ud for en masse forskellige ting, mens han gæster festivalen – han vender bl.a. burgere på den mest travle bod på hele pladsen og renser de meget brugte toiletter sent ud på natten:

- Det var megaklamt at rense de lokumsvogne. Man fik ikke nogle handsker, men bare en karklud smidt i hånden, og hvis der var lækkerier i kummen, så var det altså bare ned med klør fem! Der gik det ret meget op for mig, at der er langt mellem et okay job på festivalen og så et rigtig øv-job, griner Jeppe Voldum.

Men Jeppe oplever også de mere glamourøse sider af festivalen, som konferencier for Nik & Jay og slutter af med at hænge ud med Aqua backstage før de skal på scenen:

- Det var alt for sindsygt at være konferencier til Nik & Jay-koncerten" fortæller Jeppe Voldum, og fortsætter:

– at stå foran mere end 25.000 mennesker, der bare alle sammen er helt vildt glade og klar til at feste. Det var lige meget, hvad man sagde i den mikrofon, så var folk på. Det var det vildeste rush jeg længe har oplevet. Men jeg har fandme heller ikke været så nervøs længe!

Med koncertklip og interviews kan seerne kan også møde festivalens to hovednavne – Las Vegas’ største rockstjerner The Killers og hollandske DJ Tiësto, der lige nu er verdens mest populære DJ.

Del med dine venner:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • Live
  • LinkedIn
  • TwitThis
Tags: , , , ,



Kommenter