Konfirmanderne vil have kompakt underholdning
Apr 28th, 2009 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: TeknikForbrugerelektronik har traditionelt stået højt på ønskesedlen hos de danske konfirmander. Det gælder også i år, hvor TDC’s butikker tydeligt kan mærke, at vi nu er trådt ind i konfirmations-sæsonen.
“Konfirmanderne i 2009 ser ud til at skulle have underholdning i kompakt og transportabel form. Produkter som musik-mobiler, små, kompakte bærbare pc’er og tv med indbygget DVD-afspiller ligger ekstraordinært højt på salgslisterne i vores butikker i april måned.” Sådan forklarer Jesper Theill Eriksen, direktør i TDC Privat.
Musikmobilernes popularitet hos konfirmanderne forklarer Jesper Theill Eriksen med TDC’s musiktjeneste PLAY.
“Det er oplagt, at muligheden for ubegrænset musik via TDC PLAY er med til at gøre musik-mobiler og de kompakte bærbare med PLAY-adgang via mobilt bredbånd populære hos en meget musikforbrugende målgruppe som konfirmander. Mens det gennemsnitligt set er omkring 15 pct. af befolkningen, der bruger mobilen som musikafspiller, er det over halvdelen af de unge.”

