Norden ser med på ’DRs store juleshow’

Dec 17th, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: Indland

DR sender en række julekoncerter med DRs orkestre og kor i den næste tid, og flere af dem bliver også sendt i udlandet. Her er en koncertguide.

Når DR-værterne Camilla Ottesen og Anders Breinholt byder velkommen til ’DRs Store Juleshow’ er det ikke ”kun” de danske seere, der kan kigge med. Også i stuerne i for eksempel Qaanaaq (Thule), Reykjavik, Tromsø og Umeå bliver der mulighed for at få det to timer lange show på skærmen, som DR1 sender fredag den 19. december klokken 20.00 samt juleaften klokken 18.40.

”Showet skal også sendes i Sverige, Norge, Island og Grønland. Flere steder bliver det vist juleaften med genudsendelse i juledagene,” forklarer producent Lene Sadolin fra DR Musik.

Vist i udlandet siden 2005

Det er fjerde gang, ’DRs Store Juleshow’ også bliver vist i udlandet. Første gang var i 2005, hvor Sverige og Finland var ”på”.

Blandt de medvirkende i showet i år er for eksempel Sys Bjerre, Hanne Boel, Nik & Jay, Birthe Kjær og MC Ejner og fra udlandet kommer navne som Rick Astley, Gavin De Graw, Katie Melua og svenske Veronica Maggio. Alle bliver akkompagneret af DR Underholdningsorkestret, DR Big Bandet og DR Pigekoret, som alle ledes af dirigent James Morgan.

I løbet af den seneste måned har DRs orkestre og kor givet julekoncerter for adskillige tusinde danskere over hele landet, og i de næste uger er det så lytterne og seerne, der får glæde af dem, når DR sender koncerterne i radio og tv. Her er der blandt an-det mulighed for at holde jul med Sigurd og Symfoniorkestret eller for at komme til julekoncert med DR Big Bandet, Søren Sko og Sinne Eeg.

76. gang med Julehilsen til Grønland

Julerierne starter allerede torsdag, når DR for 76. gang sender ’Julehilsen til Grønland’. I år er det for sidste gang fra det, der indtil for kort tid siden hed Radiohusets Koncertsal.

Derudover kommer specielt DR Underholdningsorkestret også i vælten på andre fron-ter i julen. Julenat viser DR2 orkestret sammen med Procul Harum fra DR Slotskoncerter i 2006, og lørdag den 27. december fra klokken 20.30 og næsten tre timer frem byder DR1 på musicalen ’Matador’. Da den blev sat op på Operaen i København i år og sidste år, løste næsten 85.000 billet til forestillingen om livet i Korsbæk.

Sådan sender DR koncerter med DRs orkestre og kor i julen (med forbehold for ændringer):

Torsdag den 18. december klokken 20.00 – DR 1: Julehilsen til Grønland – med musikalsk akkompagnement af flere af DRs musikere
Fredag den 19. december klokken 20.00 – DR1: DRs Store Juleshow – med DR Underholdningsorkestret, DR Big Bandet og DR Pigekoret.
Søndag den 21. december klokken 10.03 - P4: Café Hacks Julekoncert – med blandt andre DR Juniorkoret
Søndag den 21. december klokken 16.00 – P2: Julemusikdag på P2 med julekoncert med DR Vokalensemblet
Onsdag den 24. december klokken 18.40 – DR1: DRs Store Juleshow – med DR Underholdningsorkestret, DR Big Bandet og DR Pigekoret (genudsendelse).
Onsdag den 24. december klokken 00.25 – DR2: DR Slotskoncerter 2006 med DR Underholdningsorkestret og Procul Harum.
Torsdag den 25. december klokken 12.15 – P4: Julekoncert med DR Pigekoret.
Torsdag den 25. december klokken 17.10 – P4: Café Hacks Julekoncert (redigeret genudsendelse)
Torsdag den 25. december klokken 19.00 – DR1: DR Jul med Sigurd 2008 – med Sigurd Barrett, DR Symfoniorkestret, DR Pigekoret, DR Juniorkoret og DR Spirekoret.
Fredag den 26. december klokken 08.50 – DR1: DR Jul med Sigurd 2008 – med Sigurd Barrett, DR Symfoniorkestret, DR Pigekoret, DR Juniorkoret og DR Spirekoret (genudsendelse)
Fredag den 26. december klokken 13.03 – P4: DR Big Bandet Julekoncert 2008
Lørdag den 27. december klokken 20.30 – DR1: Matador-musical med blandt andre DR Underholdningsorkestret.

Del med dine venner:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • Live
  • LinkedIn
  • TwitThis




Kommenter