SAMSUNG multimediemobil med krystalklar skærm
Dec 8th, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: TeknikSAMSUNG styrker nu sin mobilportefølje med endnu en multimediemobil baseret på Symbian. I en ramme af elegant børstet stål finder man en stor OLED-skærm, der byder på masser af funktion og henvender sig til dem, der ønsker at se video, tage billeder, surfe eller afspille musik på mobilen via anlægget derhjemme.
i7110 er kendetegnet ved et cover i børstet stål og et yderst slankt design med en tykkelse på kun 12.9 mm. Den nye mobil er udstyret med en 2.6” stor OLED-skærm, der giver brugeren den ultimative oplevelse, når det kommer til skarphed og farver. Selv i de skarpeste lysforhold leverer den nye teknologi naturlige farver og stærk kontrast. En hurtigere opdateringshastighed optimerer desuden videooplevelsen.
Med indbygget GPS og kort er i7110 et glimrende navigationsredskab, både når brugeren kører bil og færdes til fods. Føreren kan, udover kortnavigationen, anvende mobilens FM-sender til stemmenavigation via bilens højttalere.
i7110 er en fuldt udbygget multimedieenhed og leveres med et 5-megapixel-kamera, der har autofokus og ekstra kraftig fotolampe. Desuden er den udstyret med de nyeste funktioner inden for digital fotografering: smil og ansigtsgenkendelse – en teknologi, der “læser” ansigter og tager billedet, når alle smiler, og alles øjne er åbne. Og Geotag – en teknologi, der giver brugeren mulighed for at spore og gemme oplysninger om det sted, hvor billedet blev taget.
Den avancerede videooptagelses- og afspilningsteknologi i i7110 understøtter multi-codec formater, herunder DivX. Teknologien gør det muligt at komprimere indholdet og bibeholde den gode kvalitet uden at skulle konvertere videofiler. Musikentusiaster får fornøjelsen af indbyggede højttalere, Bluetooth-stereo og lydforbedringssystemet DNSe 2.0. i7110 leveres med 50 MB indbygget hukommelse og har plads til yderligere 16 GB (microSD) hukommelseskort.
Opkobling til internet sker via mobilt bredbånd eller WLAN. Med den indbyggede FM-sender kan brugeren bl.a. afspille musik fra mobilen på hjemmets musikanlæg eller på anlægget i bilen. Frekvenserne er lette at matche, og herefter er det let at streame musik. DLNA gør det muligt at koble i7110 sammen med andre multimedie-enheder, så musik, film, billeder kan overføres trådløst mellem de forskellige enheder.
i7110 bliver lanceret på Symbian Smartphone Show i London den 21. oktober.
i7110 er en Symbian Serie 60-baseret mobil med en stor OLED-skærm (af AMOLED-typen), GPS, FM-radio med RDS. 5 megapixel-kamera med smil- og ansigtsgenkendelse. Video-afspiller der understøtter DivX, WMV, MP4 med flere. DLNA, Bluetooth, WLAN, 3G Dual Band (900/2100). 50 MB indbygget hukommelse, plads til hukommelseskort op til 16 GB. Måler 118 x 52 x 12.9 mm. PC-kit med USB-kabel og oplader er inkluderet. Stereohovedtelefoner. Taletid på op til 11 timer og standby-tid på op til 427 timer. i7110 lanceres i første kvartal 2009.

