HP gør det lettere for forbrugerne at få support
Dec 8th, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: TeknikHP lancerer en række nye og opdaterede initiativer, som skal skabe markedets bedste og hurtigste support.
Lanceringen omfatter blandt andet:
- · Et globalt brugerdrevet online support forum, der giver brugerne mulighed for at udveksle tips og idéer samt stille spørgsmål og besvare andre brugeres spørgsmål om HPs produkter.
- · En opdatering af websiden HP Customer Care, som gør det nemmere for de mere end 20 millioner månedlige besøgende at finde den ønskede information.
- · Gratis online kurser, der bl.a. hjælper brugerne med opgradering til Windows Vista®, trådløs IT-sikkerhed eller hvordan man laver en digital scrapbog.
- · En serie af pædagogiske online undervisningsfilm, der giver forskellige tips og underviser i emner, der spænder fra tilslutning af flere skærme til at konfigurere en TV tuner på en PC.
Stadig flere anvender sociale værktøjer online til at skabe og vedligeholde relationer. Med et online community vil HP levere det globale markeds bedste tekniske support online.
HP forbruger support forum er et brugerdrevet online community, hvor forbrugerne kan dele idéer og hjælpe andre forbrugere. Forummet er inddelt i forskellige kategorier som f.eks. operativsystemer eller trådløse netværk til notebooks. Medlemmerne kan skræddersy deres profil ved at tagge eller bookmarke særlige fora, tråde eller indlæg, eller ved at tilføje RSS-feeds for at holde øje med nye indlæg og vigtige emner. HP vil i løbet af de næste måneder lancere nye muligheder som f.eks. blogs skrevet af tekniske eksperter og medlemmer, online seminarer og brugerdrevne online leksikoner, som vil udbygge indholdet i supportbiblioteket. HP vil aktivt overvåge foraene for at identificere hyppige support spørgsmål og få feedback fra kunderne. HP forbruger support forummet er tilgængeligt på engelsk over hele verden og vil blive tilgængelig på flere sprog i fremtiden.
HP forbruger support er tilgængelig online her: www.hp.com/support/consumer-forum
HP Customer Care er blevet opdateret, så det er nemmere for kunderne at finde og downloade drivere og søge efter informationer om HP produkter. Hjemmesiden har mere end 20 millioner unikke besøgende om måneden, og opdateringen gælder de mere end forskellige 22 sprog på verdensplan.
Den forbedrede HP Customer Care er tilgængelige online her: www.hp.com/support
En række gratis online kurser tilbydes nu af HP for at hjælpe forbrugere med forskellige emner som f.eks. opgradering til Windows Vista og basal billedbehandling. HP’s egne undersøgelser viser at 93 % af deltagerne, der har gennemført et kursus svarer, at de gerne ville tage et yderligere kursus og 92 % svarer, at de vil anbefale kurset til andre. Kurserne er alle ledet af en instruktør og giver mulighed for at stille spørgsmål.
HP’s gratis online kurser er tilgængelige online her: www.hp.com/go/freeclasses
HP’s online undervisningsfilm består af mere end 45 videoer, der omhandler forskellige emner som f.eks. hvordan man bruger HP’s nye TouchSmart PC, hvordan man tilslutter flere skærme eller hvordan man henter filer fra floppy disks. Flere film bliver lanceret i løbet af de kommende måneder.
Undervisningsfilmene er tilgængelige online her: www.hp.com/howtovideos

