Sport på TV 2 er godt fællesskab

Nov 19th, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: Sport

Danskerne har talt. TV 2 er Danmarks foretrukne sportskanal. Specielt fordi sporten på TV 2 skaber fællesskaber, men også fordi TV 2|SPORTEN bedst behersker balancegangen mellem det seriøse og den engagerede begejstring. Det viser to nye analyser af danskernes forbrug af sport på tv.

101479 Tallene taler deres tydelige sprog. TV 2 står for 12 procent af al den sport, der er blevet vist på de danske tv-kanaler i 2008, men for hele 54 procent af den samlede sportssening. Dermed sætter de nye tal fra TV 2|Analyse en tyk streg under, at TV 2 er danskernes foretrukne sportskanal.

- Det er et fantastisk resultat, som viser, at vi er dygtige til det, vi laver. Jeg glæder mig rigtigt meget over, at vi formår at pakke de sportsbegivenheder, vi satser på, ind på en måde, som gør, at danskerne vælger at se det, siger TV 2s sportschef, Frederik Lauesen.

En stor undersøgelse af danskernes forbrug af og holdning til sporten på de danske tv-kanaler, som Marketminds har lavet for TV 2|SPORTEN, viser også, at de store sportsbegivenheder er særdeles vigtige for danskerne – og at de trods skeptikernes frygt ikke forsvandt fra TV 2 med etableringen af TV 2 SPORT.

Vigtigheden af de store sportsbegivenheder bliver underbygget af Marketminds’ undersøgelse, hvor det bl.a. bliver udtrykt på den måde, at man ikke kan ”have en tv-station, som vil gå ud til hele befolkningen og være en del af samfundet, hvis den så vælger sport fra”.

Undersøgelsen konkluderer, at TV 2|SPORTEN ”har opbygget en stærk position som den fællesskabende, dansk-vinklede og kvalitetsbevidste sportsformidler”. Deltagerne i undersøgelsen oplever også, at TV 2|SPORTEN ”har en unik evne til at skabe nationale begivenheder ud af internationale sportsevent også uden dansk deltagelse”. Desuden viser Marketminds’ undersøgelse, at TV 2 er den tv-kanal, der bedst behersker balancegangen mellem saglig, troværdig kompetence og indlevende engagement og begejstring.

Del med dine venner:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • Live
  • LinkedIn
  • TwitThis




Kommenter