Nyt internetselskab tilbyder mobilt bredbånd uden binding

Nov 14th, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: Internet

"Danmarks nye udbyder af mobilt bredbånd, OiSTER, vil revolutionere markedet under parolen Frihed, Hurtighed og Billighed. Som første skridt i revolutionen tilbyder OiSTER høj hastig til lav pris på landets bedste netværk, samt fuld frihed og ingen bindinger for kunderne.

huawei-white "Vi lever i en fri og fleksibel verden, og det skal afspejle sig i vores måde at drive forretning på, " siger direktør Kenneth Boye, OiSTER.

OiSTER har derfor besluttet, at alle deres kunder skal have fuld frihed og ingen binding.

"Vores kunder vil have mobilt internet med god hastighed til den bedste pris og på landets bedste netværk – uden at skulle bøvle med bindinger. Og det får de hos os inklusiv landets billigste "kom-i gang" pris. Det tror vi er fremtiden," siger Kenneth Boye, der har en baggrund som en af internet-pioneerne bag lanceringen af Telmore A/S og ved, hvad kunderne leder efter.

"Vi anvender 3´s Turbo 3G netværk som ved adskillige tests er kåret til landets bedste, og så sørger vi for, at kunden hele tiden får den bedste handel hos os og den bedste service, så enkelt er det" siger Kenneth Boye, direktør, OiSTER.

"Hvorfor have internet i væggen derhjemme, når man kan have det med overalt?" siger Kenneth Boye.pancho01

Hos OiSTER tror man på, at mobil adgang til internettet er fremtiden, og at de gammeldags ADSL bredbåndsforbindelser er på vej til telegravpladsen.
"Fremtiden er mobil – det er vi ikke et øjeblik i tvivl om, og det tager vi nu konsekvensen af med OiSTER " siger Kenneth Boye, direktør i OiSTER.

Om OiSTER

OiSTER er enkel og billig mobilt bredbånd på landets bedste netværk. OiSTER er forudbetalt selvbetjening på nettet som ved hjælp af eget kunde- og billingsystem, konstant vil sætte fokus på at tilbyde bedste kvalitet og hastighed til lavest mulige pris. OiSTER er ejet af Hi3G Danmark ApS.

Som de eneste i Danmark giver OiSTER dig hele 2,0 Mbit/s downloadhastighed på 3’s prisbelønnede netværk for kun 199 kr. per måned. Som introduktionstilbud vil kunder som tilmelder sig inden nytår kun betale 169 kr. per måned. Uploadhastigheden er op til 384 kbit/s.

Del med dine venner:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • Live
  • LinkedIn
  • TwitThis




Kommenter