Hardcore fans hjælper nye iPhone-ejere
Jul 16th, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: MobilEjere af den nye iPhone 3G kan allerede nu dykke ned i en kæmpe vidensbank om produktet. Hele iPhone–universet er skabt Apples egne danske fans.
Hvordan får jeg MMS, er iPhone 3G værd at købt, ´hvordan cracker jeg den nye iPhone´ osv. osv. Fans og entusiaster sidder klar, til at hjælpe alle nye iPhone ejere i Danmark med svar på spørgsmål, om det meget omtalte produkt.
Universet på nettet med support og hjælp fra og til fans af Apples produkt indholder allerede over 10.000 indlæg, til trods for, det kun har eksisteret i få måneder.
Mobildebat.dk står bag det specielle forum for iPhone brugere og her har man oplevet en enorm interesse for iPhone.
– Uanset hvad tid på døgnet, så sidder brugerne og hjælper hinanden, eller kommer med tips. Mange brugere er hardcore fans, og det betyder, bruger til bruger support af ganske høj kvalitet. siger John G. Pedersen, som er redaktør på Mobildebat.dk.
Mobilforummet har netop rundet 1 million indlæg om mobiltelefoner, og udgør dermed Danmarks største brugerskabte netsted med hjælp til enhver tænkelig mobiltelefon eller teleselskab.
Telia er aktuelt det eneste teleselskab, der har ret til at sælge iPhone 3G i Danmark. Flere hundrede fans stod natten til fredag i kø foran selskabets forrretning i København, for at købe det eftertragtede produkt.

