To IT-selskaber indgår samarbejdsaftale om ”den totale løsning”
Jul 1st, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: ITIT konsulenthuset Navi Partner har indgået en samarbejdsaftale med Autolog der begge har til huse i Birkerød. Begge firmaer udvikler løsninger der understøtter de udfordringer og problemstillinger der er omkring det at have medarbejdere, der rejser og kører rundt til kunder og forretningsforbindelser. Samarbejdet er et skoleeksempel på at finde synergi mellem to ellers forskellige IT produkter, som sammen skaber et stærkt tidsbesparende værktøj til mange danske virksomheder
Navi Partner udvikler og sælger rejseadministrationsløsningen Travel-X der understøtter alle de forretningsgange der er forbundet med bestilling af rejser samt efterfølgende afregning af rejsebilagene.
Hos Autolog har man udviklet den elektroniske kørebog, der automatisk registrerer de køreture man måtte have i firmaregi. Ud fra disse oplysninger dannes der automatisk en kørebog der holder styr på hvor man har kørt fra og til, hvornår og hvor langt man har kørt samt beregner den samlede godtgørelse.
- Vi oplever en meget stor efterspørgsel efter løsninger der kan være med til at optimere forretningsgangene omkring hele rejseadministrationen, lige fra bestilling af rejsen til afregning af bilagene når den rejsende kommer hjem. Og med integration til Autolog’s automatiske kørebog er løsningen yderligere optimeret med fokus på ressource optimering. Samarbejdet med Autolog styrker begge produkter og er med til at skabe den "totale" løsning, fortæller Jesper Bonne, der er salgschef hos Navi Partner.
Også hos Autolog er der begejstring for samarbejdet – Vi ser det som en klar forbedring af begge løsninger, at disse nu er integreret og dermed giver den rejsende yderligere mulighed for at effektivisere arbejdet omkring at få afregnet sine bilag og holde styr på sine kørte firma relaterede km. samt have dokumentationen overfor både chefen og SKAT på plads, udtaler Stig Bjarke Lyngsie, Business Development Manager hos Autolog.
Hos Navi Partner har man i dag en lang række af kunder der anvender Travel-X løsningen – og det er både kunder indenfor det private og det offentlige. – Med samarbejdet med Autolog er der nu kommet endnu en mulighed for elektronisk at udveksle oplysninger mellem de forskellige løsninger. Det er noget der bliver stillet store krav til i dag, og vi kender det fra vores mangeårige samarbejde med kreditkortselskaberne, hvor vi modtager elektronisk information om brugerens kreditkort forbrug, oplyser Jesper Bonne.
- Hos Autolog er vi inde i en rivende udvikling og vi oplever et stigende antal ønsker fra vores kunder som gerne så at de mange forskellige IT systemer, som en moderne virksomhed i dag kører med, kunne "snakke" sammen. Dette er et ønske som Autolog forsøger at indpasse i udviklingen af produktet og med samarbejdet med Navi Partner og deres Travel-X løsning føler vi at vores løsning til alle med et kørselsbehov er blevet endnu mere komplet, slutter Stig Lyngsie.









