Samsungs hårdhudede mobil – M110 – Beskyttelse i verdensklasse
Apr 14th, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: MobilDet danske vejr er med sine rigelige mængder regn, slud og vind aldrig rigtig til at stole på. Tøver du med at tage din mobil? Det behøver du ikke med Samsungs nye hårdhudede mobil M110, som er pålidelig makker for friluftsmennesker, håndværkere og klodsmajorer hele året rundt.
Er du ude i al slags vind og vejr? Måske både på jobbet og i fritiden? Er du håndværker, bygningskonstruktør eller friluftsmenneske? Eller har du bare en aktiv livsstil, hvor du koncentrerer dig mere om, hvad du laver end om at huske på, at en mobiltelefon består af en masse avanceret teknologi, som skal beskyttes mod fugt og snavs?
Samsungs nye mobil er født hårdfør, og med et ekstra robust kabinet bekymrer den sig hverken om de vandstænk, den damp eller det snavs, der følger med et aktivt job eller fritidsliv. Det gummiklædte kabinet i olivengrøn eller sort beskytter M110 og absorberer stød.
Adgangen til batteriet kan låses af, så batteriet ikke falder ud, hvis mobilen skulle blive tabt på et hårdt underlag. Skærmen har en ekstra hård overflade, som mindsker risikoen for ridser eller en revnet skærm. Mobilen er lige til at tørre af med en klud, så snavs og støv behøver man heller ikke bekymre sig om.
Beskyttelse i international klasse
M110 er certificeret i overensstemmelse med den internationale beskyttelses-klassificering IP-54. Det betyder, at mobilen er beskyttet mod damp og vandstænk. Mobilen kvalificerer sig i den næsthøjeste kategori med hensyn til beskyttelse mod små partikler med fem ud af seks mulige points. I målingen af modstandskraft mod vand bedømmes M110 til fire på en skala fra et til syv. Det betyder, at den er beskyttet mod vandstænk – forudsat ingen eksterne ledninger er tilsluttet, og at alle åbninger er lukkede til.
Knapperne på tastaturet er en anelse højere end normalt og yder en mærkbar trykmodstand. På den måde er det lettere at betjene mobilen fx med handsker på – selv i kraftigt snefald i ti minusgrader. Og uventet mørke er heller ingen hindring – med den indbyggede lommelygte er det altid muligt at finde vej.
Med Bluetooth, hurtig og let omstilling til højtalertelefon og FM-radio er M110 altid klar til eventyr.
M110 er en GPRS-mobil med VGA-kamera, stereo FM-radio og Bluetooth. Den måler 109 x 48 x 17.9 og vejer 95g. Wap, alarm, stopur og diktafon. uTrack hjælper dig med at spore mobilen, hvis du skulle tabe den. Karabinhage, stereohøretelefoner og ledninger følger med. Taletiden er på op til 8 timer, og standby-tiden er på op til 400 timer. Vejledende maxpris er 1.199 kroner uden abonnement, og mobilen lanceres i marts.

