Uret tikker – han har 24 timer til at redde sin familie og beskytte sit land
Apr 6th, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: UnderholdningVinder af en Golden Globe for bedste mandlige skuespiller i en dramaserie. Hyldet af anmelderne. Kiefer Sutherland er frontfigur i den totalt nyskabende spændingsmættede dramaserie, der som noget helt nyt foregår i “real time” – han har 24 timer, i 24 afsnit, til at redde sin familie og beskytte sit land.
“24 timer” er stilsikker dramatisk spænding i filmkvalitet og i et format, der er banebrydende for hele seriegenren: Handlingen foregår som noget helt uset i “real-time” – de 24 afsnit skildrer hver især en time i det hårdeste døgn i antiterror-agent Jack Bauers (Kiefer Sutherland) liv. Minut for minut, sekund for sekund. Intensiteten øges yderligere af seriens “split screen”-elementer, hvor seerne kan følge flere sidekørende handlinger på én gang i et kort øjeblik ad gangen.
Serien er spækket med stærke skuespillere og intelligent spil, flotte effekter og nervepirrende action, og den har vakt opmærksomhed i den amerikanske tv-verden med sin banebrydende opbygning. “24 timer” er kvalitet – i en grad, der fastnagler de amerikanske seere og får anmelderne til at finde de største superlativer frem. Serien er simpelthen den mest omtalte tv-serie i USA – Rolling Stone, USA Today og TV Guide har enstemmigt udråbt den til årets bedste nye serie, og Kiefer Sutherland har 20. januar vundet en Golden Globe som bedste mandlige skuespiller i en dramaserie.
De amerikanske anmeldere skrev:
Captivating from it’s first minute forward, “24″ is the rare example of a television pilot that hits every mark with an aura of excitement and precision, a stellar cast that exudes personality and personal history, and direction that is as taut as it gets. the execution as handled by director Stephen Hopkins and lenser Peter Levy, should hook viewers instantly.
- Variety
The most talked about new series of the season, and quite likely the best.
- New York Times
The best new show of the season.
- TV Guide
Hands down, this is one of the most engaging pilots of this or any season.
-Washington Post
This year’s best new series.
- USA Today
The series may sound like a confusing jumble, but it’s just the opposite: sleek, efficient, witty around the edges.
- Entertainment Weekly
The best and most intriguing drama of the year.
- Rolling Stone
Supercool. ambitious, stylish thriller.
- Time Magazine
Fox’s 24 has delivered the goods to a heart-pounding effect.
- Entertainment Weekly
Serie på en helt ny måde
“Flygtningen” og “Twin Peaks” var serier, der fik seerne ud på kanten af sofasædet i spændingen om, hvad der mon ville ske i næste afsnit. Nu har Hollywoods serietroldmænd gjort det igen, og skabt en serie, der har potentialet til at lægge gaderne øde.
“24 timer” blev nærmest begravet i rosende anmeldelser i alle USA’s mest prestigefulde mediemagasiner. “Entertainment Weekly” fremhævede, at serien kunne mere end bare at leve op til de store forventninger. “Variety” roser den for at levere et fuldstændigt fejlfrit første afsnit, hverken i manuskript, instruktion, fotografering eller skuespil er der nogen svage led.
Med den nyskabende opbygning skiller “24 timer” sig klart ud fra konkurrenterne. Modsat almindelige tv-serier, som springer frem og tilbage i tiden efter forgodtbefindende, kortlægger “24 timer” hovedpersonernes handlinger minut for minut i takt med, at det effektive plot strammer sig omkring antiterror-agenten Jack Bauer. 24 timer fordelt ligeligt på 24 episoder. Og der sker rigeligt i hver time til, at vi godt tør love seerne, at spændingen konstant øges, så Jack, og alle omkring ham, er nødt til at udnytte hvert sekund.
Det evigt tikkende ur, der figurerer på skærmen, og fornemmelsen af, at alt foregår i “real-time”, giver serien en intensitet, som ellers er svær at fremkalde på den lille skærm. For at understøtte denne effekt deler skærmens billede sig med jævne mellemrum elegant i flere små billeder, hvor seerne så samtidig kan følge med i, hvad der sker i seriens forskellige delhandlinger i takt med, at Jacks spegede situation udvikler sig. Kombineret med en fotografering, der ikke står tilbage for de flotteste spillefilm, og en effektiv brug af både pop, hård rock og mere traditionel underlægningsmusik, er dét med til at gøre serien til en af de lækreste og mest stilsikre i meget lang tid.
Stilhed før stormen
Seriens handling begynder meget fredsommeligt. Det er midnat, og Jack Bauer, chefen for CIA’s antiterror-enhed i Los Angeles, har en hyggelig snak med sin 15-årige datter, Kimberly. Han og hustruen, Teri, har for nylig fundet sammen igen i et ærligt forsøg på at løse problemerne i deres forhold. Men i løbet af meget kort tid får Jack helt andre problemer at tænke på end det skrantende ægteskab og sin rebelske teenagedatter. For fem minutter over tolv, da Jack og Teri vil sige godnat til hende, er Kimberly nemlig stukket af fra sit værelse. Og seks minutter over tolv modtager Jack ordre om at stille på kontoret øjeblikkeligt, da en nødsituation er under opsejling.
Til at begynde med har Jack imidlertid ingen idé om, helt hvor alvorlige de to sager er. Han får dog en grum anelse, da han passerer en valgplakat på vej ind til arbejdet: Ved morgengry, er det dagen for primærvalgene i Californien 2004. Og i CIA-hovedkvarteret får Jack mistanken bekræftet: Nogen har tænkt sig at myrde præsidentkandidaten, den sorte David Palmer. Det er imidlertid mere end bare Palmers liv, der er på spil, for som Jacks overordnede, Richard Walsh, skræmt indprenter ham: “Hvis Palmer bliver skudt,den første afroamerikaner med en god chance for at for at komme i Det Hvide Hus, vil det flå landet i stykker”.
Jack er alene og i et umuligt dilemma
Walsh fortæller Jack, at lejemorderen formodentlig er tysk og meget dyr i drift, og at han sandsynligvis er hyret til jobbet af en amerikansk terrorgruppe. Men briefingen i sagen afslører også, at Jack ikke kan stole på nogen – end ikke sine egne folk. Rygtet vil vide, at folk fra CIA er involveret i mordforsøget. Ingen ved hvor mange, hvem og hvor højt oppe i systemet, konspirationen har fat. Og Jack har i forvejen haft rigeligt med fjender i efterretningstjenesten lige siden, han for nogle år siden anmeldte tre korrupte agenter.
Jacks privatliv kommer på farlig kollisionskurs med jobbet, da Kimberlys bytur begynder at ligne noget, der efter al sandsynlighed vil gå grueligt galt. Sammen med en vild veninde mødes hun med to ældre fyre, som har medbragt rigeligt med sprut og stoffer – og som tilsyneladende har deres egen dagsorden for de to unge piger. Jack har imidlertid ingen mulighed for at forlade kontoret, og derfor drager Teri selv ud i den skumle storbynat for at lede efter pigerne sammen med faderen til Kimberlys veninde.
Jack står i et umuligt dilemma. Under normale omstændigheder ville han bruge al sin tid på at løse en farlig sag – men nu er der lige pludselig to. Hvis han skal gøre sig håb om både at gøre sit job og redde Kimberly, må han prioritere sin tid vel vidende, at ethvert fejltrin kan koste både landet og hans familie dyrt.
Højtryks-spænding
Kiefer Sutherland er i front som antiterror-eksperten Jack Bauer i den usædvanligt handlingsmættede fortælling. I et interview i “Entertainment Weekly” indrømmer Sutherland, at han – da han læste manuskripterne til seriens første par afsnit – tænkte, at forfatterne hellere måtte se at geare handlingen lidt ned, hvis de ikke ønskede at løbe tør for ideer meget snart. Men Sutherland er siden blevet overrasket over, hvordan det lykkes bagmændene, Joel Surnow og Robert Cochran, at vende og dreje historien i nye og uventede retninger for hvert afsnit.
Plottets mange udspekulerede og nervepirrende krumspring til trods, understreger Surnow dog, at serien absolut ikke er svær at følge med i. Tværtimod, for dens fokus er krystalklart:
- Kiefer forsøger at forhindre mordet [på præsidentkandidaten], og han forsøger at finde sin datter. hvis du forstår dét, så forstår du serien.
“Entertainment Weekly”, hvor citatet stammer fra, giver ham ret og fremhæver yderligere, at kombinationen af Jacks professionelle og personlige krisesituation – placeret i en “trykkoger-tidsramme” – giver serien en fremdrift, som er både følelses- og action-orienteret.
Filmstjerne i spidsen
Det er en vaskeægte filmstjerne, som står i centrum i “24 timer” – og endda én som trods sin forholdsvis unge alder har rigeligt med erfaring. Kiefer Sutherland stod ikke længe i skyggen af sin berømte far Donald. I en alder af blot 19 år markerede Kiefer Sutherland sig stærkt blandt en række andre lovende stjerner i Stephen King-filmatiseringen “Stand By Me” og vampyrfilmen “The Lost Boys”. I 1988 fik han som 21-årig fuldgyldig idolstatus på det store lærred med sin rolle som Doc i den effektive ungdomswestern “Young Guns”. Han har siden leveret gode præstationer i opfølgeren “Young Guns II”, “Leg med døden”, “De tre musketerer” og “Et spørgsmål om ære”.
Rundt om Sutherlands Jack Bauer kredser imidlertid en lang række gennemgående karakterer, der ligeledes spilles af en stribe meget dygtige skuespillere. Det er dog nok kun få af dem, som seerne umiddelbart vil nikke genkendende til – endnu. To undtagelser vil imidlertid være Leslie Hope, der spiller Jacks hustru Teri, og karismatiske Dennis Haysbert, der i højeste grad er troværdig som mordforsøgets offer, præsidentkandidaten David Palmer. Hope vil seriefans kende fra hendes gæsteroller i TV 2-serier som “Mannions Distrikt”, “Amys ret”, “Chicago Hope” og “Vi bli’r i familien”, og Haysbert har udfyldt fine biroller i actionthrillere som “Heat” og Clint Eastwoods “Absolute Power” og i venindekomedien “Waiting to Exhale”.
Under optagelserne måtte seriens skuespillere i øvrigt – præcis ligesom seerne – vente på at få opklaret, hvor de actionspækkede manuskripter førte handlingen hen, for Surnow og Cochran insisterede på at holde kortene helt tæt ind til kroppen. Skuespillerne vidste først, hvad der skulle ske med deres rolle, når de stod med ugens manuskript i hånden – og ingen ud over forfatterne vidste, hvem der var “de gode” og “de onde”, før de læste det i manuskriptet. Dermed sikrede Surnow og Cochran, at hverken instruktør eller skuespillere kom til at afsløre mere, end forfatterparret ønskede.
Seriens bagmænd
“24 timer”s tre hovedbagmænd er netop Cochran og Surnow, der tidligere bl.a. har arbejdet sammen på serien “Kodenavn: Nikita”, og instruktøren Stephen Hopkins. Ophavsmanden til den på én gang uendeligt simple og banebrydende idé, at lade hele serien foregå over et fortløbende døgn, er Surnow, der betegner sig selv som en “tal-freak”. En dag kom han til at grunde over antallet 22, der er den mængde episoder, som sædvanligvis produceres af en tv-serie på én sæson, og så kom han til at tænke på, at det var tæt på 24, der jo er antallet af timer i et døgn.
Der var imidlertid alligevel et godt stykke vej fra Surnows tal-leg til spændingsmættet tv-serie. Da Surnow fortalte om sin idé til Cochran, svarede vennen, at det var en genial tanke, der desværre var umulig at udføre i praksis. For hvordan skulle man holde sin hovedperson vågen og på dupperne igennem 24 fortløbende timer? For slet ikke at tale om seerne. Surnow og Cochran tog imidlertid udfordringen op, og lidt efter lidt begyndte de at arbejde sig frem til historien om Jack Bauer, der må redde både sit land og sin familie.
Det var dog først, da instruktøren Stephen Hopkins kom ind over projektet, at serien fik sin endelige udformning. Hopkins, der har instrueret effektive spændingsfilm som “The Ghost and the Darkness”, “Lost in Space” og “Predator 2″, var egentlig blot hyret til at instruere seriens første afsnit, men da han fremlagde sine ideer til seriens visuelle udtryk, forfremmede Surnow og Cochran ham hurtigt til med-producer. Mest markant var det Hopkins idé at splitte skærmen op i flere mindre billeder med jævne mellemrum, så seeren konstant holdes orienteret om, hvad der sker i seriens forskellige, nervepirrende handlingstråde.
Personlige filer:
Jack Bauer: (Kiefer Sutherland) Leder af CIAs antiterror-enhed i Los Angeles, en rang han har opnået efter mange års praktisk erfaring både inden for efterretningstjenesten og militæret. Har desuden en bachelorgrad i engelsk litteratur og en mastergrad i kriminologi. Jack har et godt forhold til sin datter Kimberly, som er en af de væsentligste årsager til, at han valgte at flytte tilbage til hustruen Teri.
Teri Bauer: (Leslie Hope) Gift med Jack og mor til datteren Kimberly. Er uddannet indenfor kunst og design. Kæmper ligesom Jack for at få ægteskabet tilbage på skinnerne, men føler at hendes kamp er hårdere, fordi Kimberly konstant beskylder hende for at være årsagen til, at Jack i sin tid flyttede.
Kimberly Bauer: (Elisha Cuthbert) Datter af Jack og Teri og det eneste øvrige medlem af den lille familie. Hun er 15 år og er andenårs studerende på Santa Monica High School.
Nina Meyers: (Sarah Clarke) Jacks nærmeste partner og højre hånd på jobbet – og mere end det. Indtil for nylig havde hun nemlig også en affære med ham, men den har Jack imidlertid valgt at bryde, for at give ægteskabet med Teri en ny chance. Et valg, som Nina var meget forstående overfor, selvom hun og Jack tydeligvis stadig har følelser i klemme i forbindelse med bruddet. Nina har imidlertid allerede indledt et nyt forhold til én på kontoret – den underordnede Tony Almeida.
David Palmer: (Dennis Haysbert) Senator og præsidentkandidat. Tidligere basketball-stjerne, som efter en distingveret uddannelse til jurist har valgt at satse på en politisk karriere i den absolutte top. Det ambitiøse karrierevalg betyder dog ikke, at han ikke også er en loyal og kærlig far for sine to, snart voksne børn og en god ægtemand for hustruen Sherry. De sidste meningsmålinger placerede Palmer som en sikker vinder af valget.
Janet York: (Jacqui Maxwell) Kimberlys bedste veninde og dårlige indflydelse. Hun er et år ældre end Kimberly, men føler sig meget ældre og mere erfaren – hvad hun også er. Det er Janet, som arrangerer mødet med de to unge mænd.
Tony Almeida: (Carlos Bernard) Ung og ambitiøs CIA-agent, med både teoretisk computer-uddannelse og praktisk erfaring med fysisk nærkamp. Er jaloux på Jack på grund hans forhold til Nina, men har muligvis også andre grunde til at ville gøre livet besværligt for sin chef.
Jamey Farrell: (Karina Arroyave) Kvindelig kryptolog og hacker for CIA. En af de få, Jack virkeligt tør stole på, og så er hun i øvrigt sød og single med en udpræget sans for, hvordan man morer sig.
George Mason: (Xander Berkeley) En af de magtfulde CIA-direktører i Los Angeles-området. Mason er en mand, der kender spillereglerne inden for organisationen, men Jack indser hurtigt, at det kan være farligt at stole på ham, for Mason spiller sit eget spil. Hvad hans rolle i Palmer-affæren er, er imidlertid usikkert.
Richard Walsh: (Michael O’Neill) Jacks direkte overordnede. Walsh er dedikeret til sit arbejde og muligheden for at tjene sit land – en mand af den gamle skole. Man skal ikke lade sig narre af, at han er midaldrende, tyndhåret og har et gammeldags overskæg – han er modigere, end de fleste.
Medvirkende: Jack Bauer: Kiefer Sutherland, Teri Bauer: Leslie Hope og Nina Meyers: Sarah Clarke.
Desuden medvirker: David Palmer: Dennis Haysbert. Kimberly Bauer: Elisha Cuthbert. Tony Almeida: Carlos Bernard. George Mason: Xander Berkeley. Jamey Farrell: Karina Arroyave.
Manuskript: Robert Cochran, Joel Surnow og Michael Loceff.
Instruktion: Stephen Hopkins.
Originaltitel: 24.
Produktion: Fox Television
TV 2-redaktør: Feline Munck.
TV 2-pressekontakt: Annette Haar.


