Sony Memory Stick PRO Duo med 16 gigabyte hukommelse rummer hele 110 minutters HD-optagelser i den bedste kvalitet – eller mere end 4000 billeder i 10 megapixel opløsning.

Apr 3rd, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: IT

Nyt Memory Stick er certificeret til at optage video i HD
Nu lancerer Sony et hukommelseskort i producentens eget Memory Stick PRO Duo format, der rummer hele 16 gigabyte. Det kan blive til rigtig mange timers High Definition video og et svimlende antal billeder i højeste opløsning. Med høje skrive- og overførselshastigheder er kortet ideelt til at håndtere HD-indhold.

Kvaliteten af de optagelser man kan lave med de nyeste digitale kameraer, stiller stadigt større krav til lagringsplads og overførselshastigheder mellem kamera og computer. Mark II sætter bl.a. standarden for, om der kan skrives hurtigt nok på kortet med AVCHD-komprimeringen i HD, og det krav opfylder det nye Memory Stick PRO Duo kortet som det første i markedet. Det tager samtidig rekorden i kapacitet på Memory Stick med 16 gigabyte hukommelse – plads nok til hele 110 minutters film i bedste kvalitet..

God plads til den bedste kvalitet
Det lille kort med den enorme kapacitet er ideelt at bruge i Sonys nye Handycam videokameraer, som er baseret på AVCHD-teknologi, eller i de nyeste kameraer med høj opløsning i Cyber-shot & a-serierne. Brugere kan lagre op til 110 minutters HD-video optaget i 1920-format, næsten 6 timer i 1440 LP-indstillingen eller flere end 4000 stillbilleder i 10 megapixel opløsning.

Hurtig og enkel overførsel
Dette nye Memory Stick PRO Duo er optimalt til HD-indhold som video og billeder, fordi det har egenskaber, der gør det nemt og hurtigt at overføre de store mængder data mellem forskellige enheder. Kortet kan tages fra videokameraet og sættes direkte ind i en kortlæser, der er ekstern eller indbygget i en stationær eller en bærbar computer. Ved lanceringen i Europa bliver kortet solgt sammen med en smart usb-adapter, der gør det endnu lettere at overføre og dele filer.

Pris
Ikke fastlagt endeligt. Ventes at ligge mellem 2000 og 2500 kr.

Del med dine venner:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • Live
  • LinkedIn
  • TwitThis




Kommenter