Nyt kamera skelner mellem børn og voksne. Sony T300 med hele 10,1 Megapixel og Carl Zeiss – og trykfølsom skærm

Apr 3rd, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: Kamera

Sony lancerer nu et nyt kamera i den ekstremt populære T-serie. Kameraet indeholder en række nyskabelser – blandt andet kan det skelne mellem optagelser af børn og voksne, så det bliver lettere at genfinde de rette billeder.

Kompakt og ekstremt effektivt. To nøgleord, der passer perfekt til Sonys nye Cyber-shot T300, som anvender Sonys ekstremt hurtigt billedprocessor BIONZ. Processoren leverer en høj billedkvalitet med hurtige svartider, når den håndterer autofokus, eksponering, hvidbalance, farvejustering og andre instillinger. Den effektive processor gør det muligt at optage med en lysfølsomhed på hele ISO 3200, hvilket giver billeder med meget lidt støj – selv når man fotograferer uden blitz indendørs eller under dårlige lysforhold. I kombination med den optiske billedstabilisering Super SteadyShot giver det en optimal mulighed for at optage rystefri billeder i svagt lys eller ved kraftig zoom.

Billedopløsningen er på hele 10,1 megapixel.
BIONZ-processoren indeholder også en kraftig D-Range Optimiser, som automatiskt justerer eksponering og kontrast for at give et så naturligt resultat som muligt. Funktionen viser blandt andet sin styrke ved kraftigt modlys, hvor der normalt er stor risko for at miste deltajer i for kraftigt belyste områder eller i skyggen. Et nyt DRO Plus-system behandler hver del af billedet for sig for at give endnu mere virkelighedstro og balancerede eksponeringer – selv ved meget svære lysforhold.

Cyber-shot kameraernes Face Detection-funktion er blevet forbedret, så den nu fungerer endnu hurtigere og automatisk kan skelne mellem børne -og voksenansigter og indstille eksponering og hudtoner.

Kameraet har også en Smile Shutter-funktion, som venter med at tage billeder, til personen i motivet smiler. Hvis man anvender funktionen sammen med face detection, kan kameraet indstilles til at tage et billede, når enten en voksen eller et barn smiler.

Intelligent Scene Recognition er en ny funktion, som betyder, at man ikke behøver at indstille programmet manuelt til den specialindstilling, som passer bedst. I Advanced-instillingen tager kameraet to billeder samtidig – ét med normal automatisk indstilling og ét med de optimerede instillinger, så man kan vælge at beholde det bedste resultat.

Af andre fremtrædende egenskaber skal nævnes den 3,5 tommer store trykfølsomme bredformat-skærm af typen Clear Photo LCD. Med en opløsning på hele 230 000 pixel er den perfekt til fremvisning af billeder. Den indbyggede zoom er af typen Carl Zeiss Vario-Tessar med hele 5x optisk zoom.

T300 gør det også let at holde styr på billederne. En ny ”Date View”-funktion viser miniaturebilleder på en kalender på skærmen, mens ”Favourites” giver mulighed for at vise favoritbillederne. Desuden findes funktionen ”Filter by Faces”, som automatiskt udvælger billeder med børn, spædbørn og leende mennesker – en god funktion, hvis man har en stor mængde af portrætter, som man skal lede igennem.

Ved køb af et særligt kabel kan et billedshow med musik vises på et HD-tv i HD-opløsning – bedst på et HD-kompatibelt PhotoTV, der er tilpasset visning af farver fra digitale kameraer. Billeder kan optages i 16:9 format, så de passer præcis til dit tv.

T300 fås i farverne sølv, sort og rød. Kameraet fås på markedet fra marts 2008.

Vejl. pris:
3.400 kr..

Del med dine venner:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • Live
  • LinkedIn
  • TwitThis




Kommenter