Nye zoom-kameraer i Sony W-serien. Cyber-shot W110, W120, W130, W150, W170

Apr 3rd, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: Kamera

Sony lancerer nu fem nye kameraer i den populære Cyber-shot W-serie, der er perfekte til optagelse af kvalitetsbilleder til visning i High Definition kvalitet

Toppen af serien udgøres af Cyber-shot W170 og W150, som begge er udstyret med Sonys ekstremt lysstærke Clear Photo LCD-skærm på hele 2,7 tommer, der virker perfekt i selv kraftigt solkin. W170 optager billeder med 10,1 megapixel, mens W150 optager med 8,1 megapixel.

Både Cyber-shot W170 og W150 anvender en ny Intelligent Scene Recognition, som betyder, at man ikke behøver at indstille programmet manuelt til den funktion, som passer bedst. I Advanced-instillingen tager kameraet to billeder – et med normal automatisk indstilling og et med optimerede instillinger, så man kan vælge at beholde det bedste resultat. Begge kameramodeller anvender en 5x optisk zoom af typen Carl Zeiss Vario-Tessar. W170 er udstyret med 28mm vidvinkel, mens W150 har 30mm vidvinkel.

Mellem-modellen W130 optager ligeledes med en opløsning på 8,1 megapixel, men anvender 4x zoom fra Carl Zeiss, ligesom de øvrige modeller med lavere modelnumre. W120 har samme specifikationer som W130, men her er opløsningen på 7,2 megapixel.

Basismodellen W110 tilbyder ligeledes en opløsning på 7,2 megapixel, 4x optisk zoom, Smile Shutter og Face Detection, men i denne model anvendes, til forskel fra resten af det nye line-up, ikke Super Steady Shot.

Cyber-shot W-serien, vigtige funktioner
For samtlige modeller gælder, at de anvender Sonys egen BIONZ billedprocessor, som blandt andet også håndterer den forbedrede Face Detection-funktion. Face Detection er blevet endnu hurtigere, samtidig med at den kan identificere ansigter på længere afstand end hidtil. Desuden kan funktionen nu skelne mellem børn og voksen-ansigter samt indstille eksponering og hudtoner. Desuden kan den fjerne røde øjne.

Med Smile Shutter venter kameraet med at tage billedet, til den fotograferede smiler. En ny funktion gør det oven i købet muligt at finindstille grænsen for, hvornår der smiles fra et lille smil til et stort grin.

D-Range Optimiser er en anden funktion, der også styres af BIONZ-processoren, som automatisk justerer eksponering og kontrast for at give et så naturligt resultat som muligt. Funktionen er særlig anvendelig i eksempelvis stærkt modlys, hvor der er risiko for at miste detaljer i både kraftigt sollys og skygger.

Lysfølsomheden kan justeres på alle de nye W-modeller, og det gør det muligt at fotografere uden blitz indendørs eller under dårlige lysforhold – uden at det giver forkerte farver eller rystelser. Sammen med den optiske billedstabilisering Super SteadyShot giver det en rigtig god sikring mod rystelser ved fotografering i svagt lys eller ved kraftig zoom.

Alle Cyber-shot W-modeller har også en HD-udgang, som ved tilkøb af et kabel gør det muligt at se billedere direkte på et BRAVIA-tv eller en anden HD Ready billedskærm i HD-opløsning. Billedet bliver endnu mere perfekt, hvis det kan kobles til en skærm eller tv, der er PhotoTV HD-kompatibel – en teknologi, der tilpasser farverne helt perfekt til stillbilleder.

Trods den meget høje billedkvalitet og de avancerede fotomuligheder er kameraerne i W-serien meget enkle at anvende. For de virkelige novicer findes pædagogisk vejledning direkte på skærmen, samt en Easy Shooting-indstilling, som forenkler fotograferingen uden at skulle indstille noget på den trykfølsomme skærm. Kameraerne har også en traditionel optisk søger, som er er en fordel for fotografer, der helst vil opleve motivet isolereret som i et traditionelt analogt kamera.

Cyber-shot W120/130 fås om få uger.
Cyber-shot W 110/150/170 fås til april.

Vejl. priser:
Cyber-shot W110: 1.600,-
Cyber-shot W120: 1.900,-
Cyber-shot W130: 2.150,-
Cyber-shot W150: 2.300,-
Cyber-shot W170: 2.600,-

Del med dine venner:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • Live
  • LinkedIn
  • TwitThis




Kommenter