Ubegrænset musik til TDC’s kunder

Mar 31st, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: Musik

TDC lancerer i dag en ny banebrydende musiktjeneste, som giver mobil- og bredbåndskunder ubegrænset adgang til musik uden merbetaling.

Den nye musiktjeneste med navnet PLAY har premiere i aften klokken et minut over midnat og omfatter flere end en million titler fra danske og internationale kunstnere.

Med PLAY er TDC det første teleselskab i verden, som tilbyder ubegrænset download af musik som del af et almindeligt abonnement på bredbånd eller mobiltelefoni for private. TDC’s og YouSee’s eksisterende bredbånds- og mobilkunder vil – med undtagelse af enkelte abonnementstyper – automatisk få adgang til PLAY fra midnat (http://play.tdc.dk/). Bredbåndskunder skal dog på forhånd sørge for at oprette et særligt TDC-login.

PLAY omfatter musik fra de største danske pladeselskaber samt tre af de største internationale pladeselskaber. Det samlede repertoire står i dag for cirka 70 procent af salget af musik på det danske marked.

TDC præsenterer PLAY på et pressemøde i dag kl. 15.00 i Store VEGA på Enghavevej i København. På pressemødet vil der også være repræsentanter for de pladeselskaber, der er med i aftalen. TDC udsender kl. 16.00 yderligere information om PLAY.

Del med dine venner:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • Live
  • LinkedIn
  • TwitThis




Kommenter