Turbo3G over Bornholm
Mar 31st, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: Mobil teknologi3 har skruet hastigheden på Mobilt Bredbånd op til 7,2 Mbit/s, og det skal naturligvis ikke kun komme borgerne i de største danske byer til gode. Nu får også bornholmerne fuld fart på det mobile bredbånd.
Livet er for kort til langsomme internetforbindelser – også selvom man ikke bor i København, Århus, Odense eller Ålborg. 3 har nu skruet farten på Mobilt Bredbånd op til 7,2 Mbit/s på Bornholm, så man kan få adgang til hurtigt internet på stranden, i sommerhuset, skolen, caféen, eller hvor man nu har behov for det.
Samtidig lancerer 3 et nyt abonnement på Mobilt Bredbånd på op til 7,2 Mbit/s til kun 299 kr. om måneden. Kunder, der allerede har flatrate Mobilt Bredbånd, bliver automatisk opgraderet til en højere hastighed i løbet af de kommende måneder.
”Det er med stor glæde, at vi nu også kan tilbyde bornholmerne Danmarks hurtigste mobile bredbånd. Med vores nye abonnementer har det mobile bredbånd nu nået det punkt, hvor både pris, ydelse og teknik for alvor kan konkurrere med de besværlige kabelforbindelser”, siger Morten Christiansen, adm. direktør i 3 Danmark.
Private kunder kan vælge mellem to forskellige hastigheder:
• Premium har en hastighed op til 7,2 Mbit/s og koster 299 kr. pr. måned.
• Classic har en hastighed op til 1,0 Mbit/s og koster 199 kr. pr. måned
I forbindelse med opgraderingen bliver også eksisterende flatrate-kunder med abonnement på 1,5 og 3,0 Mbit/s automatisk opgraderet til 7,2 Mbit/s til 299 kr. om måneden. Opgraderingen påbegyndes i starten af februar.
Til business-kunder tilbydes et enkelt abonnement:
• Professional har en hastighed på op til 7,2 Mbit/s og koster 299 kr. pr. måned eksklusive moms.
Som noget nyt får business-kunderne adgang til en upload-hastighed på helt op til 1,4 Mbit/s. En højere upload-hastighed kræver, at man køber det nye USB-modem, E270.
Alle abonnementer er inklusive frit dataforbrug i hele Danmark og på 3’s netværk i Sverige.
Som med andre typer bredbånd kan hastigheden på Mobilt Bredbånd i praksis variere, hvis der er flere på samme sender eller på grund af geografiske forhold. Den oplevede hastighed vil typisk ligge mellem 2,0 og 5,5 Mbit/s.
Læs mere på www.3.dk eller kig ind til en snak om Mobilt Bredbånd hos Dantalk på Store Torvegade 1 i Rønne.

