Siemens skal levere 130 vindmøller til to parker i Washington State

Mar 31st, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: Business

Siemens Energy har modtaget ordrer på 130 stk. 2,3 megawatt (MW) vindmøller til to vindmølleparker i USA.

Siemens skal levere 72 vindmøller til Windy Point mølleparken og 58 til Windy Flats mølleparken, begge nær Goldendale i Washington. Kunden er Cascade Wind Acquisition, LCC, et selskab under Cannon Power Corporation, der er en projektudvikler inden for vindkraft. Med en installeret kapacitet på næsten 300 MW har møllerne potentiale til at forsyne ca. 90.000 husstande med ren energi.

Siemens skal stå for levering, installation og idriftsættelse af de 130 SWT-2.3-93 vindmøller, hver med en kapacitet på 2,3 MW. Idriftsættelsen er planlagt til fjerde kvartal 2008 og fortsætter frem til slutningen af august 2009. Ud over installation og idriftsættelse af vindmøllerne skal Siemens også levere to års service og vedligeholdelse.

Med en installeret vindkraftkapacitet på mere end 2.000 MW i USA, er Siemens en af de tre største leverandører på verdens største marked for vindenergi. “Siemens vindmølleparker producerer ren energi, der skal være med til at dække det voksende energibehov i USA”, siger Andreas Nauen, direktør for Siemens Wind Power. “Det er vores mål at øge mængden af bæredygtig energi. Derfor forbedrer Siemens til stadighed effektiviteten i de konventionelle anlæg og øger muligheden for anvendelse af vedvarende energi,” tilføjer Nauen.

Del med dine venner:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • Live
  • LinkedIn
  • TwitThis




Kommenter