Samsung åbner vinduet til fremtiden

Mar 31st, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: Multimedie

Samsung åbnede den internationale messe for forbrugerelektronik CES i Las Vegas med visionen om fuldstændigt at udviske grænserne imellem rigt indhold og flot design. Resultatet er et enklere liv med hjemmeelektronik.

Samsung har modtaget ikke færre end 32 Innovation Awards på CES. Priserne repræsenterer Samsungs engagement i forhold til at tilbyde de fleste muligheder for tilkobling, indhold, kreativitet og design.

På CES åbner Samsung vinduet til fremtidens tv-teknologi på klem: OLED og firedobbelt, fuld HDTV-opløsning. Men der er også premiere på ikke færre end syv modelserier af fladskærms-TV. Heriblandt topmodellerne 7-serien og 6-serien med helt nye designs.

Og derudover: Bluetooth-højttalere, som automatisk tilkobler sig selv andre enheder, det første videokamera med fuld HD fra Samsung, fjerde generation Blu-Ray og højttalere med indbyggede DVD-afspillere, hjemmebiograf og Bluetooth. Velkommen til Samsungs del af CES og et vindue til fremtiden.

Som global og nordisk markedsleder åbner Samsung fremtidens vindue til kommende TV-teknologi på CES. I Norden stammer hver tredje solgte TV fra Samsung, og når Samsung nu åbner vinduet til TV’ets fremtid, kommer blandt andet OLED- og LCD-TV med firdobbelt fuld HD-opløsning til syne.

- OLED og firdobbelt, fuld HD repræsenterer et helt nyt teknologisk paradigme inden for billedteknik og opløsning, siger Jongwoo Park, CEO for digitale medier hos Samsung Electronics.

- Billedernes klarhed er i visse tilfælde fire gange højere end ved den nuværende branchestandard. Ikke desto mindre har vi formået at holde fast i det slanke design og den lette vægt, som gør vores TV-modeller til nogle af de nordiske forbrugeres favoritter.

OLED-TV omkring 2010.
OLED betragtes som en af de skærmteknologier, som virkelig kan skabe røre i markedet via sin tynde profil, høje opløsning og ekstremt lette vægt. På CES viser Samsung to OLED-TV med elegant optimerede designs; et på 14,1” og et på 31”. Panelerne kommer fra Samsung SDI. Det færdige TV vejer 40 procent mindre end et LCD-TV i samme størrelsesorden og har en kontrast på 1 000 000:1, farverum på 107 procent og en lysstyrke på 550 nit. Samsung starter den kommercielle produktion af mellemstore og store OLED-TV omkring 2010.

Produktion af firdobbelt, fuld HD-opløsning planlagt
LCD-TV med firedobbelt, fuld HD på 52”. Det er tyndere end alt, der tidligere er vist undtagen OLED-TV. Kontrasten er 50 000:1 og lysstyrken 550 nit. Opløsningen er hele fire gange større end almindelig fuld HD: 3840 x 2160 pixels. Til sammenligning er dagens fuld HD 1920 x 1080 pixels. Samsungs plan er at påbegynde masseproduktionen i 2009. I løbet af CES viser Samsung i øvrigt verdens største LCD-TV med firdobbelt fuld HD. Skærmen er 82” stor. Derudover viser Samsung også ny teknologi med berøringsfølsomme skærme.

Premiere på syv modelserier
Samsung har også verdenspremiere på ikke færre end syv nye TV-modelserier i Las Vegas inden for både plasma og LCD.

Med 6- og 7-serierne har Samsung premiere på en helt ny type design. Det nye er de gennemsigtige kanter, som omgiver TV’erne med en ravlignende, rødlig nuance. En nuance, som giver en blød overgang fra den sorte ramme. Designet er ikke bare nyt, det er resultatet af en helt ny produktionsteknik med inspiration fra indretningen af biler i luksusklassen. Rammen er støbt på en måde, som gør lim og skruer overflødige i forhold til at holde TV’ets kabinet sammen.

7-serierne har indbygget ethernet-tilkobling, som er forberedt til RSS-information om fx vejret, nyheder, finans og sport fra udvalgte leverandører.

Med 4-serien er der også premiere på Samsungs første 3D-forberedte TV, som giver brugerne en række fordele i forhold til både 3D-film og -spil.

7-serien. 6-serien. LCD. Fuld HD. SPVA-panel. 4 ms responstid. Auto Motion Plus 100 Hz. Super Clear Panel. Fire HDMI 1.3-indgange, heraf en på siden. Desuden USB-indgang med mulighed for at tilkoble eksterne enheder og se MPEG-film, JPEG-billeder og lytte til MP3. 6-serien findes i 19”, 22”, 32”, 37”, 40”, 46” og 52”. 7-serien i 40”, 46” og 52”. 6-serien er aktuel i Norden til maj. 7-serien til efteråret.
7-serien. Plasma. Fuld HD. Fire HDMI 1.3-indgange og en USB-indgang på siden. 7-serien findes i 50”, 58” og 63”. Aktuel i Norden til efteråret.
5-serien. 4-serien. LCD. SPVA-panel. Skjulte højttalere. 5-serien har tre HDMI-indgange heraf en på siden sammen med en USB-port. Knapper på fjernbetjeningen giver hurtig adgang til eksternt tilkoblede enheder, som er lette at slutte til begge serier. 5-serien har også touch-knapper på siden og findes i 32”, 37”, 40”, 46” og 52”. 4-serien i 26”, 32”, 37” og 40”. Aktuel i Norden til maj.
5-serien. 4-serien. Plasma. Filterbright. Tre HDMI-indgange. USB på 5-serien, som hæver billedkvaliteten til et nyt niveau via et single scan-system. 5-serien findes i 50” og 58”. 4-serien i 42” og 50”. Aktuelle i Norden til maj.

Højttaleren med indbygget DVD-afspiller, hjemmebiograf og Bluetooth.
HT-X810 er en integreret hjemmebiograf og højttaler, som let kan sættes op på væggen under TV’et eller på et stativ. Den har trådløs kontakt med en separat subwoofer, som kan gemmes væk hvor som helst. Den ligner umiddelbart et højttalerpanel men har indbygget DVD-afspiller. HT-X810 optager minimal plads uden at gå på kompromis med funktionerne eller det lækre design. HT-X810 understøtter desuden Bluetooth, så du kan afspille musik med både mobilen eller MP3-afspilleren som trådløs kilde. Understøtter flere filtyper. Via USB-værtsfunktionen kan du koble flere apparater, fx et digitalkamera, til HT-X810. DVD-afspilleren hæver billedkvaliteten til 1080p – dvs. fuld HD. Det giver dine gamle DVD-film nyt liv. Understøtter HDMI-CEC, så TV’et og hjemmebiografgrafen kan styres med den samme fjernbetjening. HT-X810 giver 300 watts udgangseffekt. Aktuel i Norden i Q2 2008.

Automatiske Bluetooth-højttalere.
Højttaleren kobles automatisk til, når du kommer i nærheden af den med mobilen eller MP3-afspilleren – forudsat at enheden har Bluetooth, og at enhederne har identificeret hinanden. Når mobilen ringer, sænkes volumen automatisk. BS900 har Hyper 3-Channel Surround Sound med Euphony-teknologi. Det betyder, at brugeren befinder sig midt i lydoplevelsen, uanset hvor i rummet, man er. BS900 har tre 10 watts-højttalere, en analog tilslutning, fjernbetjening samt USB-tilslutning. På den måde kan man både tilslutte en USB-nøgle med musik på og en MP3-afspiller. Det er endnu ikke fastlagt om og i givet fald hvornår, BS900 lanceres i Norden.

Første videokamera med fuld HD fra Samsung. HMX20C starter hurtigt op og har en høj batterilevetid. Kameraet er kompakt og enkelt at anvende. Når du placerer det i docking-stationen, lades batteriet op, og kameraet kan kobles til TV’et via HDMI. Når TV’et understøtter HDMI-CEC, kan videokameraet endda styres via TV’ets fjernbetjening.
HMX20C er således Samsungs første videokamera med fuld HD-understøttelse og 1080p. Opløsningen er 1920 x 1090p. Videokameraets optagelser gemmes på den otte gigabytes store indbyggede flash-hukommelse. Og det er muligt at udbygge hukommelsen, idet der er plads til et memory card (sdhc/mmc+). HMX20C arbejder med en CMOS-sensor på 6,4 megapixels og har digital billedstabilisering. Videokameraet kan også kobles til en computer via USB. Videokameraet har et blødt, afrundet design og et blankt, sort ydre. Gennem det smarte, ergonomiske greb kan kameravinkelen drejes op til 135 grader, hvilket er praktisk ved optagelser i høje og lave vinkler. Den 2,7” store touch-skærm gør kameraet enkelt at anvende. Kameraet kan naturligvis også fotografere digitale stillbilleder på op til otte megapixels. Designet er gennemtænkt, og når HMX20C placeres tæt på TV’et eller computeren, tager det sig rigtig flot ud. Kameraet vejer godt 300 gram. Aktuel i Norden i løbet af Q2 2008.

Et kompakt hjemmebiografgraf-system.
Et indtryk af sort flygellak og afrundede kanter. C715 er et moderne designet 5.1 hjemmebiografgrafsystem, som er let at tilslutte til TV’et. Med Bluetooth-tilslutning er det enklere end nogensinde før at afspille musik fra mobilen eller MP3-afspilleren. Opgradering af almindelige DVD-plader til 1080 p. HDMI-CEC gør det nemt og enkelt at styre anlægget. Lanceres også i en 2.1-version – X710. Aktuel i Norden i løbet af Q2 2008.

Fjerde generations Blue-Ray.
Samsung introducerede først en Blu-Ray-afspiller på markedet. Nu fremvises BD-P1500, som er fjerde generations Blu-Ray. Blu-Ray er fremtidens DVD-format, da det giver den højst mulige opløsning og billedkvalitet til et TV, som understøtter HD fuldt ud. Men BD-P1500 konverterer også almindelige DVD-plader til 720p, 1080i og 1080p. Dermed giver den en krystalklar billedkvalitet – også ved afspilning af almindelige DVD-plader. HDMI 1.3 og BD-profil 1.1 giver optimale forudsætninger for at opnå de bedste farver og de nyeste muligheder for interaktivitet. Med en indbygget ethernet-tilkobling kan brugeren downloade de nyeste programmer med et klik. På den måde bliver BD-P1500 hurtigt opdateret med de nyeste programmer. BD-P1500 understøtter 7.1 PCM, Dolby TrueHD, DTS-HD High Resolution og Master Audio, Bitstream Audio Output via HDMI med mere. Aktuel i Norden i løbet af Q2 2008.

Duo HD.
Udover den tidligere annoncerede duo HD-afspiller til både Blu-Ray og HD-DVD BD-UP5000, som lanceres i marts 2008, præsenterer Samsung også BD-UP5500 på CES. BD UP5500 lanceres senere på året. HDMI 1.3 giver et flot billede og en god lyd. Modellen kommer også i en version, som byder på de seneste muligheder for interaktivitet med hensyn til både Blu-Ray og HD-DVD. Derudover får modellen ethernet-tilkobling, så afspillerens programmer løbende kan opdateres.

 DVD bliver til 1080p. Gennem DVD-F1080 får almindelige DVD-plader et nyt liv. Billedkvaliteten skaleres op for at kunne passe til det TV, man har – 720p, 1080i eller 1080p. Desuden understøtter afspilleren et bredt udvalg af andre filformater som fx DivX, MP3, WMA og MPEG4. Og så lanceres den i et flot design i enten sorte eller hvide farver. Aktuel i Norden i løbet af Q2 2008.
BS300.
En mobil stereo Bluetooth-højttaler som fungerer op til 10 meter fra den tilsluttede enhed. Et udfoldeligt højttalerstativ følger med. Højttaleren har Samsungs forstærkersystem DNSe og 3D-lyd, og med indbygget mikrofon kan den også besvare en telefonsamtale. Højttaleren fungerer dermed perfekt som håndfri telefon eller som et mobilt anlæg til telekonferencer. Fra højttaleren kan man således svare mobilen men også styre musikken. Bluetooth 2.0. Vejer 62 gram. Har også 3,5-millimeterinput til tilkobling af enheder. Højttaleren giver 40 timers samtale og spilletid, og stand by-tiden er 150 timer. 2 x 1000 mW. Lanceres i Norden i januar.

Del med dine venner:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • Live
  • LinkedIn
  • TwitThis




Kommenter