Nokia præsenterer Nokia 8800 Arte og Nokia 8800 Sapphire Arte, to nye ædelstene til den kræsne og luksus krævende forbruger
Mar 31st, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: MobilNokia er stolte over at kunne præsentere Nokia 8800 Arte og Nokia 8800 Sapphire Arte to helt nye designs, som indfanger essensen af tidløs skønhed og fint håndværk
Materialerne er af den fineste kvalitet og indbefatter eksklusivt læder og kostbare stene. Nokia 8800 Sapphire Arte har begge dele. Vælg-knappen er for eksempel lavet af en enkel safir, der er en af verdens mest eftertragtede ædelstene.
Læderelementerne er håndlavede af førsteklasses læder fra det østlige Indien. For at undgå mekanisk udført arbejde sikrer Nokia sig, at hvert produkt er helt unikt, og at læderets naturlige struktur er bevaret. Telefonerne er overfladebehandlede for at beskytte mod daglig brug og tilfører et ekstra strejf af finesse.
Farverne luksuriøs brun og kaffe-nuancer udtrykker subtil elegance. Blandt premium-produkter, fra klassiske interiører i biler til high-end elektronikprodukter, anses disse farver for at være et bevidst og sofistikeret farvevalg. Nokia 8800 Arte giver udtryk for et eget unikt statement med en stilfuld sort farve.
Med Nokia 8800 Arte og Nokia 8800 Sapphire Arte hylder Nokia det individuelle udtryk ved hjælp af naturligt lys og den komplicerede måde hvorpå det reflekteres, flakker og skinner. Det kan ses ved den unikke funktion tap-for-time. To lette berøringer er alt, hvad der skal til, for at oplyse skærmen med indbygget ur, mens livagtige baggrundsbilleder bevæger sig organisk på skærmen i løbet af dagen og giver en unik skærmdekoration.
Lyden spiller også en vigtig rolle for oplevelsen. Nokia 8800 Arte og the Nokia 8800 Sapphire Arte har begge et eksklusivt soundtrack med smarte grafiske illustrationer lavet af de store producere Kruder & Dorfmeister med illustrationer af Fritz Fitzke.
Udover 3G-funktionaliteter og kamera med 3,2 megapixel og autofokus har Nokia 8800 Arte og 8800 Sapphire Arte et fremragende OLED display og 1 GB indbygget hukommelse. En unik funktion, der gør telefonen lydløs, aktiveres, når telefonen vendes om med skærmen nedad. Samtidig reducerer Nokias nye overfladebehandling fingeraftryk og smuds på metal og glas, og en unik alt-i-et micro USB-port skjuler de ydre samlinger.
For at fuldende looket har Nokia designet en eksklusiv række af tilbehør, der indbefatter en trykfølsom øresnegl, der kan justere lyden, en stilfuld bordstander og et smukt læderetui med lærredsfor.
Nokia 8800 Arte kommer på markedet i fjerde kvartal 2007 til en forventet salgspris på 1000 EUR uden moms og eventuelle tilskud. Nokia 8800 Sapphire Arte kommer på markedet i første kvartal 2008 til en foventet salgspris på 1150 EUR uden moms og eventuelle tilskud.

