Danmarks hurtigste: 3 giver danskerne Mobilt Bredbånd 7,2 Mbit/s

Mar 31st, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: Mobil teknologi

3 sætter nu farten op og prisen ned på Mobilt Bredbånd, som dermed bliver et reelt alternativ til stikket i væggen for langt de fleste danskere. 3 forudser, at mobilt bredbånd vil afløse de traditionelle kabelførte forbindelser hos mange danskere om få år.

3_mobile 019 Livet er for kort til langsomme forbindelser. Nu kan danskerne få adgang til hurtigt internet i sommerhuset, skolen, toget og alle de andre steder, hvor man har behov for det. D. 21. januar præsenterer 3 sit nye abonnement på op til 7,2 Mbit/s til kun 299 kr. om måneden.  Kunder, der allerede har flatrate Mobilt Bredbånd, bliver automatisk opgraderet til en højere hastighed i løbet af de kommende måneder.

”Vi har allerede den bedste Turbo3G-dækning i landet, og når vi nu kan tilbyde kunderne en hastighed på op til 7,2 Mbit/s, er vi også markedets absolut hurtigste. Alle de teknologiske forudsætninger for, at det mobile bredbånd kan afløse de besværlige kabelforbindelser, er til stede. Med vores nye abonnementer har det mobile bredbånd nu også nået det punkt, hvor pris og ydelse kan konkurrere med kabelforbindelserne for alvor. Ganske som det skete med mobiltelefoner og fastnettelefoner for nogle år siden,” siger Morten Christiansen, adm. direktør i 3 Danmark.

De nye abonnementer giver private mulighed for at vælge mellem to forskellige hastigheder:
•         Premium har en hastighed op til 7,2 Mbit/s og koster 299 kr. pr. måned.
•         Classic har en hastighed op til 1,0 Mbit/s og koster 199 kr. pr. måned

Eksisterende bredbåndskunder med abonnement på 1,5 Mbit/s bliver automatisk opgraderet til 7,2 Mbit/s til samme pris. Kunder med abonnement på 3,0 Mbit/s bliver ligeledes opgraderet automatisk og får samtidig prisen sat ned fra 499 kr. pr. måned til 299 kr. pr. måned. Kunder med abonnement på 512 kbit/s bliver opgraderet til 1 Mbit/s til 199 kr. pr. måned.

Til business-kunder tilbydes et enkelt abonnement, Professional, der har en hastighed op til 7,2 Mbit/s og koster 299 kr. pr. måned eksklusiv moms. Som noget nyt får business-kunder desuden adgang til en upload-hastighed på helt op til 1,4 Mbit/s. En højere upload-hastighed kræver, at man køber det nye USB-modem, E270. Alle abonnementer er inklusive frit dataforbrug i hele Danmark og på 3’s netværk i Sverige.

I oktober 2007 opgraderede 3 sit netværk fra 3,6 til 7,2 Mbit/s, der i dag er Danmarks højeste hastighed på mobilt bredbånd. Siden har 3 testet hastigheden og kapaciteten i netværket. Som med andre typer bredbånd kan hastigheden på Mobilt Bredbånd i praksis variere, hvis der er flere på samme sender eller på grund af geografiske forhold. Den oplevede hastighed vil typisk ligge mellem 2,0 og 5,5 Mbit/s.

Del med dine venner:
  • Print this article!
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • E-mail this story to a friend!
  • Live
  • LinkedIn
  • TwitThis




Kommenter