Nethandlen i 2007 oversteg alle forventningerne

Jan 22nd, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: Internet

FDIH’s tidligere forventninger til den samlede nethandel lød på 20 mia., men med de netop offentliggjorte tal fra PBS for 4 kvt. sammenholdt med FDIH’s beregninger, viser en samlet omsætning på ikke mindre end 22 mia. hos de danske internet butikker. Det svarer til en vækst på 35% i forhold til 2006, eller næste 6 mia., hvilket er overordentligt positivt og viser, at danskerne for alvor tager nettet i brug når de handler.

Væksten sker både på antallet af betalings–transaktioner, og på størrelsen af de enkelte transaktioner. De danske forbrugere køber altså oftere på nettet og for større beløb.

Det fortsatte boom i nethandlen viser at danskernes forbehold mod nethandel er væk. Nettet er blevet en distributionskanal der nu er tæt på at udgøre 10% af den samlede detailhandel. Som virksomhed er man nødt til at forholde sig seriøst til hvordan man udnytter det potentiale der ligger på nettet, siger Per Rasmussen – bestyrelsesmedlem af FDIH og direktør i konsulentvirksomheden eCapacity.

83% af alle dansker anvender i dag nettet fra hjemmet, og 7 ud af 10 bruger nettet til at handle. Adfærden hos de danske forbrugere har ændret sig i løbet af de sidste 3 år, således at det nu er bekvemmeligheden der er den primære årsag til at forbrugerne vælger at handle på nettet.

Det er en adfærd der er med til at styrke væksten i nethandlen, og vores vurdering er at væksten fortsætter i 2008, således at vi når tæt på en omsætning på 30 mia. på nettet i 2008, siger direktør for FDIH Morten Kamper.

Del med dine venner:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • Live
  • LinkedIn
  • TwitThis




Kommenter