16½ Mere af livet med Eva Wedendahl-Kruse og Jes Dorph-Petersen

Jan 22nd, 2008 | By Jannik Hansen (jh@newstown.dk) | Category: TV

16½ er et helt nyt magasin fra TV 2s nyhedsafdeling, og der er premiere torsdag 4. marts kl. 20.35.
16½ er et forbruger- og livsstilsprogram danskernes liv i de 16½ timer, vi ikke er på arbejde. Om det vi foretager os i det rum, hvor vi bevæger os fra at være samfundsborgere til at være privatpersoner.

Værterne hedder Eva Wedendahl-Kruse og Jes Dorph-Petersen, og desuden møder seerne hver uge Svend Rasmussen, journalisten, der tager ud og laver historier fra de danske hjem.

Missionen med 16½ er at sætte fokus på danskernes forbrug i bredeste forstand: fra kunstig befrugtning til afdragsfrie lån, og hvorfor skal det egentlig være så svært at åbne vakuumpakket pålæg? Emnerne spænder vidt: fra de tunge til dagligdagens trivialiteter, fra den klassiske forbrugerhistorie til de nyeste trends.
Vi forbruger kærlighed, møbler og støvsugerposer – 16½ dækker det hele hver torsdag.

Det er et frækt magasin, der giver besked og viden, underholder og provokerer, overrasker, undrer og afslører. Våbenet er humor, her kan danskerne få gode tips og råd – uden at programmet er belærende eller for “selvfedt”.

16½ er også et magasin med klassisk journalistik og gæster i studiet, og ikke mindst et helt nyt website — som bliver et offentligt rum, hvor danskerne kan dele deres sag med 16½.

Studiet indrettes i det gamle Thrige Titan-industrikompleks i det centrale Odense, hvor en hal på 1500 kvadratmeter er blevet til et ekstraordinært flot studie.

Del med dine venner:
  • Print
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • email
  • Live
  • LinkedIn
  • TwitThis




Kommenter